Skinnende banke gulve med professionel gulvslibning og efterbehandling

Skal dit hus eller din lejlighed sælges, vil du nok gøre, hvad der skal til, for at få så meget for boligen som muligt. Selvfølgelig inden for rimelighedens grænser. De færreste sælgere vil gå så langt som til at udskifte køkken eller bad for at få en højere pris – det kan trods alt ikke svare sig. Hvad der der imod godt kan betale sig, er at friske væggene, lofterne, panelerne, vinduesrammerne og dørkarmene op med en klat maling – og så at få slebet gulvet pænt og glat, at det ikke fremstår snavset og ujævnt i overfladen.

Hvorfor skal jeg slibe mit trægulv i forbindelse med salg af bolig?

Måske mener du ikke, det er nødvendigt at gøre helt så meget ud af det – det er jo trods alt bare trægulvet. Men her overser du, hvor stort et aktiv, dit trægulv potentielt kan være for din bolig. Et nyt trægulv er nemlig utroligt dyrt i anskaffelse, og det tager tid at lægge det. Hvis du kan præsentere en bolig med et intakt trægulv, som oven i købet fremstår ensartet og smukt i overfladen, kan du roligt regne med, at værdien af boligen stiger i købers øjne.

Det er heller ikke sikkert, at du selv kan se hvor grimt dit trægulv er blevet med tiden. Slidspor, ridser og skrammer, samt skæmmende pletter og skjolder fra spildte væsker er kommet til efterhånden, helt uden at du har lagt synderligt mærke til det. Men når først de øverste 1 – 2 millimeter, hvor de værste spor af slitage sidder, er slebet bort, vil du kunne se en tydelig forskel. Og med den rette efterbehandling, kan dit gamle trægulv komme til at stråle som nyt igen.

En gulvslibning er således en lille investering, når man ser den i forhold til den værdi, den kan tilføre din bolig. Læs mere på https://gkservice.dk/