Hvordan bilmærker som Skoda får vendt skuden

18 December 2019 Anders Lundtang Hansen

editorial

Hvis du bare har lidt år på bagen, så vil du også kunne huske en tid, hvor man både i skolegården og blandt voksne fortale vittigheder om blandt andet en Skoda, en Fiat og andre bilmærker, der ikke udmærkede sig særligt meget.

Man kunne dårligt åbne et vittighedsblad, se en vittighedstegning eller finde en sektion med humor, uden det indeholdt noget med disse biltyper eller andre – og det skulle gerne være nedværdigende jokes, der talte ned om bilerne.

De fleste vidste godt, at skulle man eje en sej bil, skulle man have sådan noget som en Mercedes, en Ferrari eller lignende, så var der en masse biler i mellemklassen, som de fleste familier ejede og stadig ejer, men man skulle holde sig fra en Skoda med videre, medmindre man ikke havde andet valg.

Og så skulle man nok forvente at lægge ører til en del morsomheder fra andre om, at man havde gjort det bilvalg.

Men samtidig skal man også have sovet under en sten de sidste mange år, hvis man ikke har bemærket, at blandt andet Skodaer har fået en renæssance og er blevet en af de biler, der befinder sig i mellemklassen nu, som de færreste griner ad.

Faktisk fremstår man lidt som en klovn, hvis man gør grin med moderne Skodaer – faktisk er man lidt uvidende.

Hvordan er den udvikling sket?

Man kan nok lave de bedste marketingskampagner, branding og PR for en given ting, men hvis det givne stadigvæk ikke virker, så er det ikke indsatsen værd, og hvem vil så egentlig også associeres med det?

Så det enkle svar er faktisk, at Skoda oppede sig og begyndte at lave moderne biler, som kunne konkurrere med de andre biler på markedet i både pris og kvalitet.

Det har ikke været en let opgave, men det er lykkedes, og nu skal de så bare blive deroppe. 

More articles